Opskrifter

Ølmarineret torsk med sennepssauce

Mandag, 21. februar 2011af Redaktion
Lidt øl giver retten en rigtig god smag

(4 pers.)
600-700 g torskefilet, sej el. lange

Marinade
2 spsk. sukker
1 spsk. salt
Groftkværnet peber
1 dl klippet dild
2 dl pilsner

Til stegning
Groft majsmel el. rugmel
Olie/smør

Sauce
1 spsk. sennepskorn
½ dl pilsner
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
4 spsk. middelstærk sennep
4 spsk. neutral olie
1-1½ spsk. æbleeddike

Gå fisken efter for småben i den øverste del af fileterne og skær dem i 8 stykker. Bland sukker, salt, peber, dild og øl. Lad fisken trække køligt mindst 5 timer i ølmarinaden.
Sauce: Knus sennepsfrøene groft i en morter og udblød dem i øllet. Rør sukker, salt og sennep, til sukkeret er opløst. Pisk olien i, først dråbevis, siden lidt hurtigere. Tilsæt de udblødte sennepsfrø og øllet og smag til med æbleeddike og salt. Rør evt. lidt vand i, hvis saucen virker for tyk.
Dup fisken tør med køkkenrulle, vend den i lidt majsmel og steg den hurtigt på panden i smør.
Server med kartofler og årstidens grønsager.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find masser af mad med promiller i her...

Find flere opskrifter her...
Loegsuppe med muslinger og ostebrød
Nakkefilet i øl
Bankekød i øl med kartoffelmos




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)