Opskrifter

Nakkefilet i øl

Mandag, 21. februar 2011af Redaktion
Øllets nuancerede smag, bittert fra humlen, sødt fra kornet og syrlighed fra frugt og gær, giver maden mange smagsnuancer og passer fint i det danske vinterkøkken

(6 pers.)

1 kg nakkefilet
15 g smør
Salt, peber
4 store løg
1 dl rasp
2 tsk. kinesisk soja
1 strimmel usprøjtet appelsinskal
2 kviste timian
4 stilke persille
1 flaske Classic
1 dl vand

Kom smørret i en stegegryde, brun kødet og krydr med salt og peber. Tag kødet op. Skær løgene i små tern og brun dem ved svag til jævn varme i gryden. Rør rasp og soja i løgene og smag dem til med salt og peber. Smør løgblandingen på kødet og klap den til, så løgene ikke falder af. Læg kødet tilbage i gryden og tilsæt appelsinskal, timian og persille samt øl og vand. Bring det i kog, læg låg på og sæt gryden i ovnen ca. 1½ time ved 200° til kødet er gennemstegt, den sidste halve time uden låg. Skær kødet i lidt tykke skiver, så løgene ikke falder af, og server med den kraftige løgsky, ristede svampe, kartofler og grønsager.
Tip: Fileten kan også lægges i et ovnfast fad og steges i ovnen under alufolie.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find masser af mad med promiller i her...

Find flere opskrifter her...
Ølmarineret torsk med sennepssauce
Løgsuppe med muslinger
Braiseret kalveskank i øl med urter




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)