Ønskemad: Mad til sportsklubben
Hver måned opfylder Helle Brønnum en læsers ønske om madopskrifter.
Ønske
Mikael Tvede, Isabelle og deres tre børn, Rasmus på ti, Freja på seks og Emil på 12 er aktive i Amager Ishockeyklub, hvor der om sommeren spilles rullehockey.
- Vi er en forældregruppe, der bakker op om vores børn og deres sportsinteresser. Derfor vil vi også gerne have, at de får nogle gode spisevaner i forbindelse med sportsudøvelser og samtidig med, at vi hygger os.
Vi har brug for nogle retter til en blandet skare af store børn og voksne (ca. 30 pers.) som vi kan lave på forhånd og tage med hen i hallen.
Vi skiftes, to familier ad gangen, til at lave et godt, sundt og velsmagende måltid og håber, vi kan få ny inspiration til, hvad man kan lave og tage med.
Det må jo heller ikke være for dyrt.
Helle Brønnums forslag
Jeg kommer med tre forslag her, som begge kan laves dagen i forvejen og så medbringes i foliebakker og bare lunes.
Jeg tænker, at der skal godt med grove kulhydrater og en pæn portion protein til på næringssiden, og så forsøger jeg at se min egen søn på 13 og hans atletikkammerater for mig, når jeg vælger retterne.
Jeg har brugt kød i alle retter, men det er billige kødstykker, der sagtens kan tåle at blive varmet igen
Tre forslag
1) Letsaltede kyllingestykker med ærter, gulerødder, bacon og spidskål samt kartoffelmos til at lune. Hjertesalat med blancherede bønner, feta og groft brød
2) Stykker af oksebov braiseret med svampe, gulerødder, timian og perleløg. Mos fra første opskrift.
3) Vitaminlagsagne med samme salat som til kyllingen.
Få opskrifterne her:
Kylling og grønt
Braiseret oksebov med urter
Vitaminlasagne
Se også:
Festbrunch for 50 gæster til kobberbryllup
Gode ideer til Madpakkerne
Nem festmenu for 30 gæster til barnedåb
Prøv...
Lækre desserter med jordbær og rabarber
Mange lækre supper.
Gode gryderetter.