Opskrifter

Pandekagesandwich med kyllingestrimler

Fredag, 5. april 2024Af Line Holt Nielsen Foto: Betina Hastoft
Pandekagesandwich med kylling er et lækkert og hurtigt alternativ til en almindelig sandwich. Du kan også tilføje lidt frisk salat eller en skive tomat for at give sandwichen lidt ekstra smag og friskhed.
50 min
4 personer
Pandekagesandwich:
8 hvedetortillaer
Olivenolie til stegning
125 g revet mozzarella
Blandet grøn salat
Kyllingefyld:
2 kyllingebrystfileter
Olivenolie til stegning
Salt og peber
2 peberfrugter
2 avocadoer
100 g frisk spinat

Fremgangsmåde:

Kyllingefyld:

  1. Brun kyllinge­brystfileterne i olie på begge sider. Krydr med salt og peber, og steg videre, til kødet er gennemstegt.
  2. Lad kyllingefileterne afkøle let, og skær dem i strimler.
  3. Skær peberfrugter i små stykker og avocado i skiver. Skyl spinat.
  1. Pensl en tortillapandekage med lidt olie, og læg den på en varm pande med olie­siden nedad.
  2. Fordel kylling, peberfrugt, avocado og en håndfuld spinat på tortillaens overflade, så ca. ¼ af fyldet er brugt.
  3. Drys ost over, og læg en anden tortilla ovenpå. Steg i et par minutter, og pres let på overfladen med en paletkniv, så fyldet bliver jævnt og fast.
  4. Pensl lidt olie på den øverste side, og vend tortillasandwichen på panden. Steg et par minutter på denne side.
  5. Fold tortillasandwichen på midten 2 gange, så den ligger i 4 lag, og tag den af panden.
  6. Gentag med resten af pandekagerne og fyldet, og servér.