Ingredienser til pasta med myntepesto
(2 pers.)
150 g tørret pasta
Salt og peber
1 fersk pølse (salcicce eller en krydret minigrill-pølse)
200 g dadeltomater
Pesto
1 bdt. basilikum
4 kviste mynte
2 kviste persille
1 fed hvidløg
½ dl olivenolie
40 g pinjekerner
40 g friskrevet parmesan
Salt og peber
Fremgangsmåde til pasta med myntepesto
Blend basilikum, mynte og persille med hvidløg, olivenolie, pinjekerner, salt og peber til en pesto og smag den til med parmesan. Kog pastaen i letsaltet vand efter anvisning på pakken, gem 1-2 dl af kogevandet. Tryk kødet ud af pølsen til små kødboller og steg dem i lidt olie på en pande. Kom pastaen på panden til de stegte kødboller og vend halve tomater i. Jævn retten med lidt af kogevandet og rør halvdelen af pestoen ud heri. Anret på varme tallerkener og kom skefulde af pesto øverst.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Fyldte tomater
Stegte nudler med æg og rejer
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)