Pizza med løg - vegetar
(4 pers.)
Det skal du bruge til pizza med løg
Dej:
1,25 dl vand
15 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 spsk. olivenolie
190 g hvedemel
Fyld:
1 kg løg
3 spsk. olivenolie
4 fed hvidløg
1 spsk. farin
2 spsk. balsamico
200 g mozzarella
Prøv også: Pizza med champignoner
Sådan laver du pizza med løg
Opløs gæren i vandet, rør sukker og olie i.
Rør melet i og ælt til en glat og elastisk dej.
Lad den hæve i 30 min. Pil løgene, skær dem i tynde skiver og steg dem i olivenolie.
Tilsæt hakkede hvidløg, når løgene er ved at være gennemsigtige.
Tilsæt farin og balsamico, inden løgene bliver helt brune.
Kog nogle minutter, så lidt af væden fordamper.
Del dejen i 4 og rul dem ud. Fordel løgkompotten på dejen og læg mozzarellaskiverne øverst.
Dryp lidt olie over. Bag dem ved 220º i 10-12 min.
Servér med en blandet salat.