Opskrifter

Salade Nicoise med stegt tun og hjemmelavet dressing

Onsdag, 16. maj 2012Opdateret 26. februaraf Helle Brønnum Carlsen
Drøm dig væk til det franske køkken med denne opskrift på Salade Nicoise, som er en kombination af sprød salat med tun og æg vendt i en skøn dressing.
30 min
4 personer
Salade Nicoise
200 g rensede haricots verts
5-6 blade icebergsalat
4 æg
½ rødløg
1 dl sorte oliven
2 friske tunfiskesteaks
250 g cherrytomater
Dressing
1 spsk. balsamico
1 spsk. olivenolie
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. vand
Salt og peber
Tilbehør
Fyldigt brød

Fremgangsmåde

  1. Kog bønnerne i 6 min. Kom dem i en sigte og hæld koldt vand over.
  2. Pisk dressingen sammen i en skål og kom de varme bønner i.
  3. Kog æggene smilende - ca. 7 min.
  4. Skær rødløget i smalle både eller ringe.
  5. Steg tunen på en grillpande 2-4 min. på hver side, kom tomaterne på de sidste 2 min.
  6. Skær tunen i mindre stykker og bland den med tomater, rødløg, strimlet salat, oliven og halve æg.
  7. Server med fyldigt brød til.