(4 pers.)
30 min. + 45 min. i ovnen
500 g blandede, kogte skaldyr
450 g tomater
1 hakket løg
1 fed hakket hvidløg
1 spsk. klippet dild
Saft og skal fra ½ usprøjtet citron
1 spsk. olie
50 g smør
3 spsk. hvedemel
5 dl mælk
½ tsk. revet muskatnød
Salt og peber
350 g lasagneplader
2 spsk. rasp
Skold, flå og hak tomaterne og svits løg og hvidløg i olien. Tilsæt tomater, skaldyr, dild, revet skal og saft fra citronen, kog op og smag til med salt og peber. Smelt smørret, pisk melet i og bag op med mælken. Kog bechamelsovsen igennem og smag til med muskatnød, salt, peber. Læg bechamelsauce, lasagneplader og tomatsovs lagvist i et ovnfast fad og afslut med bechamelsovs. Drys lasagnen med rasp, bag den i 45 min. ved 200° og server med grøn salat og brød.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter på lasagner her...
Spinatlasagne
Rød lasagne med parmaskinke
Vitaminlasagne