Opskrifter

Skinkeculotter med pommes anna og grønsagstimbaler

Fredag, 29. januar 2010af Redaktion
Festlig hovedret - flot anrettet

GRØNSAGSTIMBALER
1½ kg courgetter
1 kg tomater
1 blegselleri
200 g udstenede oliven
2 fed hakket hvidløg
1 hakket rødløg
Salt og peber
1 spsk. sukker
Bladene fra 5 kviste timian
1½ dl olivenolie
Saften af 1 citron


Det ene kg courgetter skæres i meget små tern. Tomaterne udkernes, indmaden kasseres (eller bruges i en suppe) og kødet hakkes meget småt. Blegselleri og oliven hakkes meget småt. Det hele vendes med hvidløg, rødløg, salt, peber, sukker, timian, olivenolie og citronsaft. Smages til. Trækker 1-2 timer. Det sidste halve kg courgetter skæres i tynde skiver på langs. Der lægges 2-3 spsk. fyld på hver skive, som vikles om. Kan evt. holdes på plads med en tandstikker. Stilles på køl til næste dag. Kan med fordel sættes op på fade eller i bradepande med bagepapir i bunden. Det kan godt "vådte", og skal dagen efter lige løftes over på serveringsfadene.

Opskrifter på pommes anna og skinkeculotter kan findes her.


Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Lav en festmiddag:
Skaldyrssalat til forret.
Chokoladekage med jordbær i sirup til dessert.


Se artiklen: 30 gæster til barnedåb her.