Opskrifter

Sprøde fiskefrikadeller med hjemmelavet kartoffelsalat

Fredag, 15. juli 2016Opdateret 6 timer sidenaf Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Disse lækre fiskefrikadeller er serveret med en hjemmelavet kartoffelsalat toppet med ærter og purløg. Velbekomme!
45 min
4 personer
Fiskefrikadeller
500-700 g frisk lyssej- el. torskefilet
2 æg
½ dl piskefløde
1 tsk. salt
½ tsk. peber
½ sommerløg
3-4 spsk. smør
Kartoffelsalat
400 g kartofler
1 dl cremefraiche 38%
1 tsk. karry
Salt og peber
1 bdt. purløg
200 g ærter til at bælge
5 cornichoner

Fremgangsmåde

  1. Hak fisken i en blender eller foodprocessor.
  2. Rør farsen godt sammen med æg, piskefløde, krydderier og fintrevet løg og lad den stå køligt 30 min.
  3. Smelt smørret på en pande og form skestore frikadeller og steg dem ca. 15 min. med 2-3 vendinger undervejs, til de er gyldne og gennemstegte.
  4. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand.
  5. Mos dem let med hånden, så de brydes.
  6. Rør cremefraiche med karry, salt, peber og hakket purløg.
  7. Bland kartoflerne med cremen, drys med ærter, purløg og grofthakkede cornichoner.