Stegt andebryst med fennikel og appelsin
Stegt andebryst med fennikel og appelsin
(2 pers.)
15 min. + 20 min. i ovnen
1 andebryst
Salt og peber
1 spsk. olie
1 stk. fennikel
2 fed hvidløg
2 gulerødder
1 appelsin i fileter
1 spsk. olie
2 spsk. honning
1 tsk. groft kværnet peber
Krydr andebrysterne med salt og peber og brun dem i olien. Skær fenniklerne i både, hvidløgene i skiver og gulerødderne i mindre stykker. Læg grønsagerne i et ovnfast fad sammen med appelsinfileterne og læg andebrysterne over. Pisk olien sammen med honning og peber og hæld det over. Steg andebrystet færdigt midt i ovnen ved 175° i 20 min. Skær brystet i tynde skiver og server med kogte kartofler.
Madopskrift: Kristina Miechels
Mere med and...
Andebryst med kartoffelgratin
Ande-ferskensalat
Krydret and fra Thailand