Tærte med krebs og laks
Ingredienser til tærte med krebs og laks
(4 pers.)
Tærtebund:
120 g hvedemel
50 g grahamsmel
½ dl olie
1 tsk. salt
½ dl vand
Fyld:
2 dl fløde
2 æg
1 spsk. tomatpuré
1 fed hvidløg
2 spsk. tørret dildspidser
1 tsk. salt
1 knsp. peber
260 g laks uden ben
230 g krebsehaler
Alternativ til tærte med krebs og laks: Tærte med kylling og asparges
Fremgangsmåde
Bland mel, olie og salt og saml dejen med vandet. Rul dejen ud og læg den i et tærtefad på 26 cm.
Prik bunden med en gaffel og bag den midt i ovnen ved 175˚ varmluft i 10 min.
Pisk æg og fløde sammen med tomatpuré og tilsæt presset hvidløg, dild, salt og peber. Skær fisken i mundrette stykker og fordel dem og krebsehalerne i den forbagte tærtebund. Hæld
æggemassen over og bag tærten midt i ovnen ved 180˚ varmluft i 35 min.