Opskrifter

Tarte flambé

Mandag, 23. februar 2009af Redaktion
Tærten minder lidt om pizza og er i øvrigt identisk med den, som i Tyskland hedder Flammkuchen

(Løgtærte til 4 pers.)

1 rulle butterdej, 225 g (kølevare)


Løgcreme
200 g løg
100 g bacon
150 g friskost
1½ dl cremefraiche
1 tsk. kommen





Pil løgene. Skær løg og bacon i små tern. Varm en pande op, og svits løg og bacon ved mellemvarme, uden at det tager farve. Køl det lidt af, og tilsæt friskost og cremefraiche. Rør det sammen, og smag til med salt og peber. Fold dejen ud på det medfølgende bagepapir, og flyt den over på bageplade. Drys kommen på. Læg bagepapir og en bageplade over, så dejen ikke hæver. Bag bunden 12 min. ved 180°. Kom løgblandingen på bunden, og bag tærten færdig ved 225°, til den er let gylden, ca. 6 min.
Server tærten lun med en skål grøn salat.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Prøv også ...
Løgtærte
Vintertærte
Løgsuppe med ostelåg

Mere mad fra Alsace ...
Hane i riesling
Salat fra Alsace