Opskrifter

Thaistegte kyllingeboller

Mandag, 16. marts 2009af Redaktion
(4 pers.)500 g hakket kyllingekød2 salatløg1 rød chili1 spsk. friskrevet ingefær1 spsk. limesaft2 spsk. østerssauce1 spsk. fiskesauce3 spsk. sesamfrø2

(4 pers.)

500 g hakket kyllingekød
2 salatløg
1 rød chili
1 spsk. friskrevet ingefær
1 spsk. limesaft
2 spsk. østerssauce
1 spsk. fiskesauce
3 spsk. sesamfrø
2 spsk. jordnødde- el. rapsolie

Thaisalat
150 g jordskokker
75 g sukkerærter
½ dl kokosmælk
1 peberfrugt
1 håndfuld ærtespirer
Salt og peber

Tilbehør
Risnudler
Sød chilisauce

Pil løgene og skær dem i tern. Udkern chilien og hak den fint. Kom kødet i en skål og bland det med løg, chili, ingefær, lime, østerssauce, fiskesauce og sesamfrø. Form den løse fars til små boller med fugtige hænder. Varm olien på en slip let-pande og brun bollerne 5-6 ad gangen. Ryst panden, så bollerne forbliver runde. Steg dem færdige på ca. 5 min.

Thaisalat: Rens jordskokkerne og kog dem 5 min. i letsaltet vand. Skær dem i skiver, når de er kølet af. Del ærterne på langs og kog dem 3 min. i kokosmælk. Skær peberfrugten i strimler. Bland alle ingredienserne og smag til med salt og peber.

TIP

Bollerne kan også steges ganske små og bruges som snack.



Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Mere med inspiration fra Thailand...
Krydret and fra Thailand
Thailandske forårsruller med kylling

Mere med hakket kød...
Bolognese med kartoffelmoslåg
Mexicanske piroger