Opskrifter

Tundeller med hvidkålssalat

Torsdag, 4. marts 2010af Redaktion
Supernem aftensmad på 20 minutter

(3 pers.)
20 min.

2 sk. toastbrød
2 spsk. mælk
2 ds. tun i vand
1 spsk. limesaft
1 æg
1 spsk. hakket dild
1 tsk. salt
1 knsp. peber
Olie til stegning
½ limefrugt
1 chili
½ dl peanuts
1 spsk. sirup
½ spsk. fishsauce
200 g hvidkål
2 gulerødder

Skær brødet i tern og hæld mælken over. Dræn tunen og bland den med brødtern, limesaft, æg, dild, salt og peber. Form farsen til frikadeller og steg dem i lidt olie ved middelstærk varme i 5-7 min. på hver side. Bland revet skal og saft fra limefrugten og blend det med chilien, en skefuld peanuts, sirup og fishsauce. Snit kålen fint og riv gulerødderne, bland dem med de resterende peanuts og hæld dressingen over.

Madopskrift: Kristina Marckmann



Prøv også...
Små laksefrikadeller med peberrodsyoghurt
Pasta med muslinger og rejer
Hurtige stærke hakkebøffer