Skindstegt fisk med vintergrønt i wok
20 min.
(2 pers.)
1 stor gulerod
1 mellemstor pastinak
1 stort fed hvidløg
8-10 rosenkål
1 spsk. olie
5-6 stænk Tabasco
Salt og peber
300 g fiskefilet med skind, f.eks. rødfisk eller multe
½ spsk. olie og 10 g smør til stegning
Skræl gulerod og pastinak og skær dem i så tynde skiver som muligt. Hak hvidløget. Rens rosenkålene og snit dem fint. Varm olien i wok og sauter grønsagerne ved jævn varme og hyppig omrøring 5-6 min. Smag til med Tabasco, salt og peber. Skrab fiskeskindet, skær fileten i 4 stykker og giv dem salt og peber. Varm olie og smør op på pande og læg fiskestykkerne på med skindsiden nedad og dæmp varmen lidt. Steg fisken 3-4 min., vend den og giv den 1 min. på den anden side.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Andre gode retter med fisk ...
Rødspætte i ovn med nye sommerløg og ærter
Mørksej med grønkål
Torskeruller med sennepssovs
Rødspætte med pesto og dampet kål