Pølse i godt selskab
(3 pers.)
10 min. + 45 min. i ovnen
400 g bayerske pølser
600 g kartofler
1 bdt. forårsløg
1 løg
1 spsk. smør
1 dl vand
1 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 spsk. sennepspulver
4 dl fløde 9%
2 spsk. rasp
1 bdt. persille
Skær kartoflerne i tern og pølserne i skiver. Hak forårsløgene og kom dem i et ovnfast fad sammen med kartofler og pølser. Skær løget i skiver og kog dem i vandet tilsat smør og eddike i et par min. Tilsæt salt, peber, sennepspulver og fløde og hæld sovsen over pølser og kartoffeltern. Drys med rasp og stil fadet i ovnen ved 200° i 45 min. Server med masser af friskhakket persille og evt. gulerodsråkost.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Prøv også...
Irsk stuvning
Vintersuppe med oksekød
Bøf stroganoff