Opskrifter

Pizzasnegle

Tirsdag, 22. september 2015af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Er dit barnebarn også startet i skole i år? Glæd børnene med en lækker overraskelse i madpakken - her får du en opskrift på lækre pizzasnegle.

Denne opskrift giver 14 stk. pizzasnegle

Det skal du bruge til pizzasnegle

Dej:
25 g gær
3 dl vand
1 spsk. rapsolie
1 tsk. salt
75 g havregryn
350 g hvedemel

Fyld:
150 g tomater
1 fed hvidløg
½ tsk. salt
1 spsk. tørret oregano
1 spsk. tomatpuré
200 g skinkestrimler
100 g revet ost
1 spsk. tørret oregano

Prøv også: Grove pizzasnegle

Sådan laver du pizzasnegle

Rør gæren ud i vandet og rør olie, salt og havregryn i.

Tilsæt melet, ælt dejen godt igennem og stil den til hævning i 45 min.

Hak tomater, hvidløg, salt, oregano og tomatpuré sammen i en foodprocessor til en rå sauce.

Rul dejen ud til en 1 cm tyk firkant på et meldrysset bord og fordel saucen over dejen.

Bland skinke, ost og oregano og fordel blandingen over dejen.

Rul dejen sammen til en roulade og skær den i 3 cm tykke skiver.

Læg skiverne i muffinsforme eller på en plade med bagepapir og bag dem ved 200° i 20 min.

Prøv også: Grove pølsehorn til madpakken