Klassisk stegt flæsk med persillesovs
(2 pers.)
Det skal du bruge til klassisk stegt flæsk med persillesovs
Ca. 400 g svinebryst i skiver
Salt og peber
20 g smør
2 spsk. hvedemel
3 dl letmælk
Salt og peber
1 bdt. persille
400 g kartofler
Prøv også: Lavkarbo-opskrift på stegt flæsk med persillesovs
Sådan laver du klassisk stegt flæsk med persillesovs
Dup flæskeskiverne tørre med køkkenrulle og krydr dem med salt og peber.
Brun skiverne 1 min. på hver side på en tør pande.
Skru ned til middelvarme og steg skiverne, til de er sprøde og gyldne.
Vend dem af og til.
Læg det stegte flæsk på en tallerken med køkkenrulle.
Skyl persillen grundigt og hak den fint.
Kog kartoflerne i letsaltet vand i 20 min.
Smelt smør i en gryde og afbag melet heri.
Spæd med mælk og bring sovsen i kog og pisk.
Lad sovsen koge i ca. 3 min. og smag til med salt og peber.
Tilsæt den hakkede persille.