Opskrifter

Grovbagels med tranebær

Fredag, 16. juli 2010af Redaktion
En god variation til morgenbrødet

(12 stk.)

50 g gær
5 dl kærnemælk
1 æg
1 tsk. salt
1 spsk. rørsukker
60 g femkornsblanding
50 g soltørrede tranebær
60 g hvedeklid
600 g hvedemel
2 l vand
½ spsk. sukker
2 spsk. femkornsblanding

Rør gæren ud i mælken og tilsæt æg, salt, sukker, femkornsblanding, tranebær og hvedeklid. Rør dejen sammen, tilsæt melet og saml dejen. Ælt dejen godt igennem et par min. til den er godt fast, og lad den hæve tildækket 20 min. Ælt den igennem endnu engang og del den i 12 stykker. Rul stykkerne til fingertykke pølser og form dem til ringe. Pres sammenføjningerne godt sammen og lad dem hæve endnu 30 min. Kog vandet op med sukker og kog bagelsene heri i 2 min. på hver side. Læg bagelsene på en bageplade, drys med femkornsblanding og bag dem ved 175° i 20 min., til de er gyldne.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find andre opskrifter på brød her...
Havrebrød med malt og honning
Sigtebrød med kartofler og kommen
Boghvedeboller