Opskrifter

Suppe med fjordrejer

Fredag, 3. april 2009af Redaktion
Lun dig med en lækker suppe på en kold dag

(2 pers.)
25 min.

500 g fjordrejer
2 forårsløg
1 gulerod
1 fed hvidløg
1 spsk. smør
1 dl hvidvin
1½ spsk. tomatpure
5 dl fiskebouillon
1 dl piskefløde
Salt og peber

Giv rejerne et opkog i en gryde med kogende vand tilsat salt og lad dem dryppe af i en sigte. Pil rejerne og stil dem på køl, gem skallerne. Skær forårsløg, gulerod og hvidløg i små tern. Rist rejeskallerne i smørret, til de tager farve. Tilsæt grønsagerne og lad dem svitse med et par min. Hæld hvidvin, tomatpure og bouillon ved og lad det simre i et kvarter. Sigt suppen, tilsæt fløde, rejer, salt og peber og lad den varme igennem. Server med friskklippet dild og brød.

Madopskrift: Kristina Miechels


Flere gode supper...
Fyldig suppe med laks og rejer
Løgsuppe med ostebrød
Grønkålssuppe
Cremet kyllingesuppe med låg