Opskrifter
Madpandekager med porre og skinke
Torsdag, 8. marts 2018af Christine Bille Nielsen, Foo: Carina Krüger. Foo: Carina Krüger.
Fyldige madpandekager bagt med boghvedemel og fyldt med porre og skinke i flødesauce.
Opskriften giver 8 pandekager.
30 min
8 personer
Madpandekager
2 æg
100 g boghvedemel
100 g hvedemel
½ tsk. salt
Ca. 3 dl mælk
2-3 spsk. olie el. smør
Porre- og skinkefyld
2 porrer
4 dl madlavningsfløde 18%
200 g kogt skinke el. hamburgerryg
Salt og peber
1 bdt. persille
Tip
I stedet for boghvedemel kan man bruge grahamsmel.
Fremgangsmåde
Pandekager
- Pisk æggene sammen med de to slags mel og salt.
- Spæd med mælken under piskning til en tynd dej.
- Lad dejen trække 15 min.
- Bag tynde pandekager af dejen i lidt olie eller smør på en mellemstor pande.
- Hold dem varme på en tallerken med stanniol over, evt. i ovnen ved 100°.
Porre-skinkefyld
- Skær porrerne i skiver og kom dem i en gryde med ½ dl vand.
- Kog dem i et par min., til porrerne er næsten møre.
- Tilsæt fløde.
- Skær skinke eller hamburgerryg i tern og vend i saucen.
- Kog op og smag til med salt og peber.
- Vend hakket persille i saucen lige inden servering.
- Servér de lune pandekager med fyld.