Chokolademuffins med hindbær
Ingredienser til chokolademuffins
(15 stk. chokolademuffins)
100 g smør
120 g hvedemel
4 spsk. kakao
½ tsk. bagepulver
2 æg
170 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 nip salt
4 dl frosne hindbær
Prøv også: Chokolademuffins med peanutcreme
Sådan laver du chokolademuffins
Smelt smørret. Bland mel, kakao og bagepulver. Pisk æg, sukker, vaniljesukker og salt til en æggesnaps. Rør det smeltede og let afkølede smør og hindbærrene i. Vend forsigtigt melblandingen i æggemassen. Fordel dejen til dine chokolademuffins i ca. 15 muffinsforme, de skal være ¾ fyldte. Bag dine chokolademuffins midt i ovnen ved 200º i ca. 15 min.
Vi elsker muffins!
Er du vild med muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste opskrifter på muffins fra Familie Journal.
Find flere opskrifter her...
Muffins med bær
Gulerodscupcakes