Hverdagsmad til to: Shepherd’s Pie
Opskrift på Shepherd’s Pie
- 300 g hakket svinekød
- 1 oksebouillonterning
- Olivenolie til stegning
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 2 tsk. paprika
- 2 gulerødder
- 125 g champignoner
- 2 spsk. koncentreret tomatpuré
- 1 dl vand
- 140 g majs
- 1 spsk. Worcestershiresauce
- 1 spsk. salt og peber
- 1 spsk. rasp
- 2 spsk. parmesan
- 10 g smør
Kartoffelmos:
- 500 g kartofler
- 20 g smør
- ½ dl mælk
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
Brun svinekød og knust bouillonterning i olie i en gryde. Tilsæt hakket løg, presset hvidløg og paprika. Sautér det i 4-5 minutter, og tilsæt revne gulerødder og champignoner skåret i kvarter. Svits et par minutter. Tilsæt tomatpuré, vand, majs og Worcestershiresauce, og lad saucen simre i 15 minutter. Smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 180° varmluft. Fordel kødsaucen i et smurt ovnfast fad, og læg et låg af kartoffelmos (se nedenfor) over. Drys med rasp og revet parmesan, og sæt smørklatter på toppen. Bag retten i ca. 30 minutter, til kartoffelmosen er gylden på toppen. Servér evt. med en grøn salat.
Kartoffelmos: Kog kartoflerne i usaltet vand, til de er møre. Gem lidt af kogevandet, og mos kartoflerne med mælk, smør og kogevand. Smag til med salt og peber.