Ovnbagt toast med parmaskinke, tomater og mozzarella
(6 stykker)
6 skiver ciabattabrød
2 tomater i tynde skiver
1 pakke mozzarellaost (125 g) delt i seks skiver
Friskkværnet sort peber
6 blade basilikum
6 skiver parmaskinke
Olivenolie og balsamicoeddike til servering
Rist brødskiverne gyldne i ovnen ved 200°. Læg 2 skiver tomat på hver skive, 2 skiver mozzarellaost og 1 blad basilikum. Krydr med salt og peber. Rul 1 skive parmaskinke om toasten og læg den på plade med bagepapir med mozzarellasiden opad. Sæt dem i ovnen 3-4 min., til osten er smeltet.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Prøv også...
Kartoffelmad med hjemmelavet mayonaise
Torskesalat med kapers