8 opskrifter på tunmousse
8 opskrifter på tunmousse
Tunmousse er en lækker ret, der kan serveres på mange forskellige måder. Tunmousse egner sig rigtig godt som nemt frokostpålæg, der kan smøres på rugbrød og tages med i madpakken. Du kan også servere det som en lækker forret til din gæstemenu eller måske til julefrokosten. Tunmousse kan laves i et utal af versioner: en helt klassisk tunmousse med cremefraiche og lidt citronssaft, en tunmousse med husblas, tunmousse med avocado eller med krydderi - det er bare at smage sig frem.
Leder du efter en god opskrift på tunmousse, så tag et kig på nogle af de lækre opskrifter, som vi har samlet nedenfor. Du kan med garanti finde en opskrift, som du vil synes om. Velbekomme!
Vidste du...
I 1980'erne var tunmousse et af de helt store hit på de danske middagsborde. Inspirationen til hverdags- og festmaden kom ofte fra Karolines Køkken, der med de husstandsomdelte kogebøger har lagt navn til mange klassikere, som f.eks. tunfiskemousse, enebærgryde, og mange flere.
Opskrift på klassisk tunmousse
(4 pers.)
Arbejdstid: 20 min. + 2 timer på køl
2 dåser tun i vand
100 g smør
2 dl cremefraiche 18%
1 tsk. friskpresset citronsaft
½ tsk. groft salt
1 knsp. peber
100 g champignoner
100 g ærter
1 gl. kaviar
Brøndkarse
Sådan laver du klassisk tunmousse
Hæld tunen til afdrypning i en sigte. Kom tunen i en skål og findel den med en gaffel. Tilsæt smør, cremefraiche og citronsaft og rør det godt sammen. Hak champignonerne fint og vend dem i sammen med ærterne. Smag moussen til med salt og peber og stil den tildækket i køleskab mindst 2 timer. Pynt med kaviar og brøndkarse før serveringen.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Klassisk tunmousse
En klassiker med cremefraiche, citronsaft, champignoner og ærter. Perfekt til frokostbordet!
Hent opskriften på klassisk tunmousse her >>
Tunmousse med mayonnaise og husblas
Anret din mousse i portionsforme, så har du en fin forret til gæstemiddagen. I denne opskrift skal der bruges husblas for at holde på formen.
Tunmousse uden husblas (med avocado)
Tilføj lidt ekstra fylde til retten med lækre avocadostykker.
Tunmousse med krydderi
Denne udgave er spicet lidt op med piskefløde, karry og ketchup - et lækkert indslag på buffeten.
Fedtfattig tunmousse på tomatbund
Endnu en fedtfattig udgave af den lækre mousse. Server den på en bund af tomat og tilføj lidt salat og asparges - så har du en lækker og sund frokostret.
Fedtfattig tunmousse
Lav en nem og fedtfattig version til din frokost.
Nem tunsalat
Skal madpakken være nem og lækker, så prøv denne opskrift på nem tunsalat og server den i en rugbrødssandwich.
Sunde wraps med tunsalat
Skønne wraps fra vores Lavkarbo-opskrifter - god opskrift til dig, der gerne vil tabe nogle kilo.
Mere lækkert med tun: Råstegt tun med avocado
De skønneste hapsere til festen eller når du bare vil forkæle dig selv lidt ekstra. Og så er de ovenikøbet nemme at lave!