Ingredienser til citronknuder
(16 stk.)
2 dl mælk
50 g gær
150 g blødt smør
2 æg
½ tsk. stødt kardemomme
2 spsk. sukker
550 g hvedemel
Remonce
100 g blødt smør
80 g sukker
2 spsk. lemon curd (Prøv f.eks. denne opskrift)
1 spsk. revet, usprøjtet citronskal
50 g hakket chokolade
Pensling
Æg
1 spsk. perlesukker
2 spsk. hakkede mandler
ER DU OGSÅ JULEENTUSIAST?
Vil du have juleopskrifter, kreative dekorationer, tips og gode gaveidéer - eller vil du dele dine tips? Besøg vores hyggelige julefællesskab på Facebook
Sådan gør du
Rør gæren ud i mælken og rør smør, æg, kardemomme og sukker i. Tilsæt mel, ælt dejen sammen og lad den hæve et lunt sted i 1 time. Rør smør, sukker, lemon curd og citronskal godt sammen. Rul dejen ud i en firkant i ca. 3 mm's tykkelse. Smør remoncen ud på dejen, drys med chokolade og fold 1/3 af dejen ind over den midterste tredjedel. Fold den sidste tredjedel over, så dejen udgør en rektangel i tre lag og skær den ud i 2 cm tykke strimler. Tag fat i den ene ende af hver strimmel med tommel og pegefinger, sno den et par gange og vikl den to gange rundt om fingrene og træk den frie ende igennem, så der dannes en knude. Læg knuderne på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve under et rent klæde i 20 min. Pensl med æg, drys med perlesukker og hakkede mandler og bag knuderne ved 200° i 20 min.
Tip: Du kan finde en opskrift på lemon curd her eller købe den færdig i delikatesseforretninger
Opskrift: Kristina Marckmann
Prøv også...
Juleboller
Hjerter af honning
I gang med julekonfekten
Skal du i gang med julens knas og konfekt, finder du her masser af gode opskrifter, der får dig godt i gang...