Fisk med grønt og ris
25 min.
(2 pers.)
2 x 200 g hvid fast fisk i filet
2 spsk. sojasovs
1 fed hvidløg
1-2 spsk. olie (majs el. soja)
300 g rensede grønne blade af spinat, grønkål el. savojkål
Salt og peber
Tilbehør:
Kogte ris med drys af paprika
Skær fisken i store firkanter og vend dem med soja og finthakket hvidløg. Kom olien i en dyb stegepande og tilsæt fisk med marinade. Efter 3 min. kommes skyllede, strimlede grønne blade i panden, og der vendes rundt. Efter 2-3 min., når bladene falder sammen, slukkes. Serveres med kogte ris drysset med paprika.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Flere fiskeretter...
Varmende skaldyrsuppe med ingefær
Stegt havsbars med aubergine og chorizo
Lakseburritos