Kold agurkesuppe med laks
(4 pers. - let hovedret)
1½ time inkl. hviletid
3 dl tør hvidvin
1 dl mild hvidvinseddike
50 g demerarasukker
1 laurbærblad
12 peberkorn
1 bundt basilikum
600 g laksefilet uden skind og ben
1 dl olivenolie
1 dl tyk, græsk yoghurt
25 g lakserogn
2 løg
3 fed hvidløg
450 g kartofler
75 g smør
3 dl fløde
2 agurker
1 cm hakket rød og udkernet chili
3 dl sødmælk
Tilbehør
Groft brød
Begynd med suppen, hvor løg, hvidløg og kartofler skrælles og skæres i tern. Steg det hele i smør ved middel varme og lad simre videre i smørret i 8 min. Tilsæt fløden og bring i kog. Lad det simre videre i 5 min., eller til kartoflerne er møre. Riv agurkerne og kom dem i suppen. Småkog i 10 min. og blend så til en helt jævn suppe. Si suppen gennem en sigte og juster smagen med lidt chili og konsistensen med mælk. Afkøl fuldstændig.
Bland vin, sukker, eddike, laurbær, peber og 2½ dl vand i en gryde og bring i kog. Tag af varmen. Del laksen i 4 stykker og drys med salt og peber. Læg den i den nys kogende lage og lad den ligge i 40 min., mens det hele afkøler.
Blancher basilikum i ganske lidt vand og kør med olie på en foodprocesser. Lad det trække i 30 min. og si så olien fra, som er det, der skal bruges. Anbring laksen i dybe tallerkner og hæld suppen rundt om. Dryp olien over, pynt med yoghurt og rogn og server med groft brød.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
FLOT FRANSK SKÅL
Lille sød skål fra Green Gate i grøn med hvide prikker i. Skålen kan købes for 89 kr. i Familie Journals Shop (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Rødspættefileter i ovnpakker
Sukkersaltet laks med æggehak
Muslingesuppe med rosmarin
Find flere opskrifter på supper her...
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)