Opskrifter

Muslingesuppe med rosmarin

Onsdag, 23. juni 2010af Redaktion
Supernemt og velsmagende med blåmuslinger

(4 pers.)
20 min.

2 kg blåmuslinger
1 spsk. smør
150 g bacon i tern
2 finthakkede løg
3 kviste rosmarin
2 dl tør hvidvin
3 dl fiskebouillon
1 dl fløde 13%
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 dl hakket persille

Rens muslinger ved at fjerne skægget og børste dem rene under koldt vand; kassér de muslinger, der ikke lukker sig under rensningen. Steg baconternene gyldne i smørret. Vend løg og rosmarinkviste i baconen og tilsæt de rensede muslinger sammen med hvidvin og bouillon. Damp muslingerne under låg i 10 min., til de har åbnet sig (de muslinger, der ikke har åbnet sig, kasseres). Rør fløden i og smag til med salt og peber. Drys den hakkede persille over og server med grovflute.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Mere med skaldyr...
Pasta med skaldyr og asparges
Nudelpaella med fisk og skaldyr
Skaldyrspizza