Opskrifter

Karamelliserede æbler med rislåg

Mandag, 6. september 2010af Redaktion
Lækker æbleret med karamel

(4 pers.)

1 kg faste, aromatiske æbler, ikke for store
Ca. 75 g rørsukker
25 g koldt smør
100 g risotto- el. grødris
7 dl mælk
2-3 spsk sukker
Revet skal af 1 usprøjtet citron
1 stang flækket vanilje
¼ tsk. salt
25 g smør
1 æg


Skræl æblerne, skær dem igennem og fjern kernehuset. Stil æblerne tæt sammen med skærefladen nedad i et ovnfast fad. Drys sukker på og høvl smør over. Sæt fadet i ovnen 15-20 min. ved 220°, til æblerne er let karamelliserede og revnede.
Skyl risene i en sigte. Kog dem til en meget flydende grød i ca. 25 min. med mælk, sukker, vaniljestang, citronskal og salt. Tag vaniljestangen op og rør smørret i. Køl det lidt af og rør ægget i. Hæld blandingen over æblerne. Sæt fadet i ovnen på midterrillen 10-15 min. Spis æblerne lune, men ikke brændende varme.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petsersen


Se guide til æblesorter her...
Se gode æbletips her...


Find flere lækkerier her...
Karamelliserede æbler med rislåg
Æble-blommepie med hyldeblomstskum
Blomme-karamelkage

25 lækre opskrifter med æbler