Sliders - mini-burgere
Opskrift på sliders - miniburgere
Opskrift på boller til sliders
Opskriften giver ca. 16 boller
25 g gær
4 dl vand
1 dl yoghurt
2 tsk. salt
2 tsk. sukker
2 spsk. olie
200 g durummel
250 g hvedemel
Sådan laver du boller
Rør gæren ud i vandet, tilsæt yoghurt, salt, sukker, olie, og durummel. Rør hvedemel i lidt ad gangen, til det kan æltes med hænderne. Tag dejen ud på bordet, ælt den igennem med ca. 200 tag og lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time. Slå dejen ned og del dejen i 16 lige store stykker. Form små boller, der vendes og foldes, så overfladen bliver helt glat. Læg bollerne på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve med et fugtigt stykke over. Drys bollerne med lidt durummel og bag dem ved 210º i 15-20 min., til bollerne er gennembagte. Bollerne kan fryses.
Sliders med pulled pork, kålsalat
Opskriften er beregnet til ca. 4 stk. sliders
4 boller
300 g pulled pork (hjemmelavet eller færdigkøbt) Find opskrift på pulled pork til dine sliders her
200 g rødkål
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 tsk. dijonsennep
½ appelsin
1 spsk. balsamicoeddike
½ granatæble
Sådan laver du sliders
Snit kålen meget fint, gnid den med salt, lad det trække i 20 min. og skyl den. Rør en dressing af dijonsennep, appelsinsaft, balsamicoeddike, salt og peber og vend den i kålen. Flæk bollerne og varm dem på en grillpande eller toaster. Varm kødet. Kom granatæblekerner i kålen og læg pulled pork og kål på underdelen af bollerne, læg toppen på og servér.
Sliders med skinke, ost og peberfrugt
Opskriften er beregnet til 4 stk. sliders
4 boller
1 tsk. dijonsennep
3 spsk. mayonnaise
½ avocado
2 skinkeschnitzler
4 skiver mild danbo 45%
1 løg
1 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
1 spsk. olivenolie
2 kviste estragon
4 dadeltomater
Sådan laver du sliders
Rør mayonnaisen med dijonsennep og moset avocado. Drys schnitzlerne med salt og peber og steg dem 3 min. på hver side ved høj varme på en grillpande. Pil og hak løg og hvidløg. Rens peberfrugten og skær den i tern. Steg løg, hvidløg og peberfrugt i 1 spsk. olivenolie. Tilsæt hakket estragon og kvarte tomater lidt efter. Skær schnitzlerne i skrå skiver. Flæk bollerne og rist dem let. Smør mayonnaisecremen på underbollerne og læg skinkestykkerne over. Læg ost ovenpå og top med peberfrugtblandningen. Læg overbollen på og grill eller toast burgeren i 5 min.
Sliders med bøf, svampe og ost
Opskriften er beregnet til 4 stk. sliders
4 boller
300 g hakket oksekød
1-2 tsk. dijonsennep
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 løg
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
150 g markchampignoner
1 tsk. worchestersovs
50 g blå ost f.eks. gorgonzola
Sådan laver du sliders
Rør oksekødet med sennep, olie, salt og peber. Form fire små bøffer og steg dem på en grillpande ca. 5 min på hver side, til de er netop gennemstegte. Skær bollerne igennem og steg dem på skærefladen på grillpanden. Pil løget og rens champignonerne. Skær begge dele i skiver og steg dem i olien. Krydr med salt og peber og worchestersovs. Tag svampene af panden, men lad væden blive tilbage. Kom osten på panden og skru ned, så osten kun lige smelter. Læg lidt svampe på underbollen, så bøffen, flere svampe og osten og til sidst overbollen.
PRØV OGSÅ: Tatarburger med sprøde løg
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
5 slags burgere...
Russisk burger
Burger og grovfrit-
ter
Fiskeburger
Tatarburger med
sprøde løg
Vegetarburger