(4 pers.)
25 min.
2 spsk. olivenolie
1 stort løg (hakket)
2 fed hvidløg
½ dl currypasta (købes færdig på glas)
300 g basmatiris
6 dl hønsebouillon
100 g tørrede tranebær
400 g kogt kalkunkød (el. stegt og skindet pillet af) du kan også bruge frisk, men så skal det stege med
Reven skal og saft af 1 usprøjtet citron
½ bdt. frisk koriander
4 spsk. mandelflager
Salt og peber
Steg løg i 3 min. i stor gryde (wok) i olien. Bruger du ikke kogt kalkun, skal den steges med i mindre stykker her. Tilsæt hakket hvidløg og currypasta og rør rundt. Kom ris i og rør og kom bouillon og tørrede tranebær ved. Kog under låg i 8 min. og tilsæt så kalkun, citronskal og -saft, koriander og mandler og varm igennem. Smag til med salt og peber og drys med frisk koriander ved servering.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Flere retter med ris...
Vietnamesiske ruller med rissalat
Kyllingerispilav
Birkespaneret fiskefilet med rissalat