Malermesteren tog kampen op

Da den nu 53-årige midtjyske malermester Anni Domino mistede sin kun 37-årige storebror, der døde af bindevævskræft, fik det hende til at stoppe op og stille sig selv nogle vigtige spørgsmål: Hvad vil jeg med mit liv?

Hun arbejdede som produktionschef i en virksomhed, der producerer tøj, og hun havde alt for lange arbejdsdage. Skulle det fortsætte? Kunne hun ikke selv blive ramt af sygdom?

Det var i 1998. Anni gik i voksenlære som maler, og i 2008 skete der så det, hun havde forudset, kunne ske: Hun fik selv en kræftdiagnose. Da havde hun eget firma, og det ville hun ikke opgive. Tværtimod var hun på alle måder klar til kamp mod den frygtelige sygdom, der på samme tid også ramte både hendes svigersøn og hendes svigerfar.

- Så måtte vi jo bruge og støtte hinanden. Og det gjorde vi, siger Anni.

Læs også om Lene der ændrede sit liv

Støttede hinanden

Det hele startede med problemer i den ene skulder. Anni troede først, det skyldtes malerarbejdet, men lægen sendte hende til undersøgelse på sygehuset. Her blev det hurtigt konstateret, at Anni havde lymfekræft.

- Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg nok skulle klare den. Jeg havde det sådan, at her var der noget, der skulle gøres noget ved, og der skulle gøres alt det, der var muligt. Jeg foretrak en koncentreret form for kemo, selv om det ville gøre mig mere syg i dagene efter behandlingen. Det var med at få det overstået, fortæller Anni.

Inden for en tidsramme på halvanden måned fik hendes svigersøn og hendes svigerfar også konstateret henholdsvis lymfekræft og lungekræft, og så skulle behandlingerne jo på én eller anden måde koordineres, mente Anni.

Lever mere intensivt

Da Anni i sin tid var gået i voksenlære som maler, var det helt nyt og ukendt område, hun trådte ind på. At hun ligefrem skulle blive selvstændig, lå ikke i kortene, men en dag stod de på værkstedet og talte om fremtiden. Mester spurgte den ene svend, om han ville overtage. Det ville han ikke. Så spurgte han den næste, der heller ikke ville. Nå, så må det jo blive dig, sagde han til voksenlærlingen Anni, og sådan blev det.

- Jeg tog diplommaleruddannelsen i Odense og overtog firmaet i 2004. Da var der kun mig, men efter en måned ansatte jeg en svend. Siden har der det meste af tiden været to svende og en lærling, fortæller Anni. Da hun blev syg, ville hun ikke nedlægge firmaet, der jo var arbejdsplads for andre, og derfor blev det holdt i live. Hun mistede alt håret, men hun besluttede, at hun ikke ville have paryk. En kasket eller et tørklæde om hovedet kunne vel gøre det? I 2009 begyndte håret at komme tilbage. Behandlingerne var overstået og havde fjernet kræften. I fem år gik hun til kontrol, men i juni sidste år blev hun erklæret rask. Både hun og den nu forhenværende svigersøn vandt således kampen mod kræften, mens hendes svigerfar desværre tabte sin kamp.

Hun bruger meget tid på sit malerfirma, der i dag har to svende og to lærlinge ansat, efter at hun har overtaget endnu en forretning.

Mor er sej

I huset ved siden af lageret bor Annis datter Kitti Hørup Christensen, der er freelancebogholder, og som tager sig af Annis regnskaber. Hun tager imod med et stort smil:

- Jeg synes bare, min mor er så sej. Tænk på det, hun har haft at kæmpe med og har klaret, siger hun.

Kitti er 33 år og uddannet økonomaassistent. Hun startede som elev i 2002, så da hendes mor blev selvstændig i 2004, var hun klar til at tage sig af regnskaberne. Det har hun så gjort siden, og derudover har hun en række andre kunder. Hun har det godt med at være selvstændig, og som hun siger:

- Måske er jeg også blevet inspireret lidt af min mor.

Læs om Jette der også kan selv (link fjernet)

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.