Himmelsk chokoladekage med hindbæris
(6-8 pers.)
150 g smør
200 g mørk chokolade (min. 70%)
400 g sukker
4 æg
120 g mel
Revet skal af ½ usprøjtet appelsin
400 g frosne hindbær
400 g græsk yoghurt
100 g sukker
Ananaskirsebær el. kiwi til pynt
Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad og lad det afkøle lidt. Pisk æg og sukker skummende og rør chokoladesmørret i. Tilsæt mel og revet appelsinskal og vend det i dejen. Smør en 26 cm springform og hæld dejen deri. Bag kagen ved 200° i 25-30 min., til kagen er blød og cremet indeni og knasende sprød ovenpå. Lad den afkøle. Blend de frosne hindbær, yoghurt og sukker til en cremet is og server den til kagen sammen med ananaskirsebær eller kiwi.
Madopskrift: Birgitte Hansen, Faaborg
10 superlækre chokoladekager - find din favorit
Find flere lækre desserter her...
Chokolade og blåbærmuffins
Havregrynscookies med chokolade
Banan-jordbæris