Opskrifter

Kaffe-nøddekage

Fredag, 21. februar 2014af Redaktionen
Uhm! Hvem har ikke lyst til at sætte tænderne i denne drøm af en kage?

Ingredienser til kaffe-nøddekage

(10 pers.)

Dej
150 g hasselnødder
150 g usaltet smør
200 g sukker
4 æg
¾ dl stærk espressokaffe
½ dl likør eller hedvin
2 spsk. mælk
175 g hvedemel
3 tsk. bagepulver
1½ spsk. kakao

Creme
300 g usaltet smør
60 g flormelis
100 g mørk chokolade
2 spsk. mælk
2-3 spsk. likør

Overtræk
150 g mørk chokolade
2 dl piskefløde
50 g mørk chokolade
50 g hasselnødder

Fremgangsmåde til kaffe-nøddekage

Blend nødderne fint. Pisk smør og sukker lyst og luftigt og tilsæt æggene et ad gangen. Bland kaffe, likør og mælk. Bland nødder, mel, bagepulver og kakao og vend det forsigtigt i æggemassen skiftevis med kaffemælken. Kom dejen i 3 smurte springforme eller lagkageforme og bag dem ved 200º i 20 min., til de er gennembagte. Tag dem ud af formene og lad dem afkøle.

Fyld: Smelt chokoladen og lad den afkøle. Rør smør med flormelis og rør den afsvalede chokolade, mælk og likør i. Lad cremen køle helt af i køleskab og saml kagen med cremen.

Overtræk: Hak de 150 g chokolade, kog den op med fløden og sluk. Lad chokoladen køle af og rør til en jævn creme. Hak den sidste chokolade og nødderne. Smør chokoladecremen på kagen og drys med hakket chokolade og nødder.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Fristende cheesecakes!

Er du også vild med ostekage, så kig med her, hvor vi har samlet nogle af vores bedste opskrifter.
Se opskrifter på cheesecake her >>

Find flere opskrifter her...
Karens kaffe-appelsinkage
Små chokoladekager med banan

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)

Vi elsker muffins!

Er du vild med muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver et overblik over nogle af de bedste opskrifter på muffins fra Familie Journal.