Opskrifter

Skinke med rødvinskanel, sky og pærer

Onsdag, 16. december 2009af Redaktion
Glæd familie og venner med en hyggelig julefrokost

(8 pers.)

3 kg skinke. Saltet, kogt og evt. let røget
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kardemomme
2½ dl rødvin
2½ dl sukker
Nogle hele nelliker til pynt

Pærer
4 faste små pærer
1 citron, både skal og frugt
1 hel kanel
4 hele nelliker
2 laurbærblade
300 g sukker
150 g tranebær


Skær skindet af skinken, dæk den med løstliggende folie eller kom den i en stegeso og steg ved 180° i 30 min. Kom vin, krydderier og sukker i en gryde med 2½ dl vand. Kog sammen og kog ind, til det er let sirupsagtigt. Snit fedtet på skinken i tern, sæt nelliker i, overhæld med halvdelen af rødvinsskyen og sæt den i ovnen uden dække i 30 min. Kog resten af lagen ind til tyk sirup, der pensles over skinken, når den er færdig. Kan serveres lun eller kold. Pærerne skrælles og skæres i kvarte både, der gnides med citronkødet. Krydderier, citronskal, sukker og ½ l vand koges sammen. Pærerne pocheres i denne lage i 5-8 min. til sprødmøre og tilsættes tranebær i 2 min. Tag frugten op og kog lagen ind til sirup. Kom frugten tilbage og køl af.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Mere lækkert til julefrokosten...
Rimmad laks
3 slags sild
Stegt gåsebryst med fennikelkål
Tranebærtærte med marengs