Opskrifter

Jordbærtærte med rosin og sherry

Søndag, 1. juli 2012af Redaktion
Tærten smager, så fuglene synger. Den er både blød, cremet og fuld af sommer, og så egner den sig både som dessert og til en god kop kaffe

Tærtedej
125 g mel
60 g smør
40 g sukker
1 æg

Rosinfyld
100 g lyse rosiner
2 spsk. sherry
100 g smør
100 g sukker
25 g hvedemel
2 æg

75 g mørk chokolade
300 g jordbær
½ dl jordbærsaft
1 blad. husblas
1 spsk. mandelsplitter

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Kom rosinerne i en skål, hæld sherryen over og lad dem trække i mindst en time og gerne længere. Hak mel, sukker og smør sammen til en smulder dej og saml den med ægget. Lad dejen hvile koldt i ca. 1 time. Rul dejen ud og beklæd en smurt, 24 cm tærteform med den. Blend rosiner, smør, sukker og hvedemel sammen og bland æggene i et ad gangen. Hæld rosinmassen i tærtebunden og bag den ved 175º i 20 min. Hak chokoladen, kom den over den varme tærte og lad den afkøle. Skyl og halver jordbærrene og fordel dem over kagen. Udblød husblassen, smelt den og rør den ud i jordbærsaften. Fordel saften over jordbærrene, når den begynder at tykne, drys med mandelsplitter og server.

Bageopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Bagt rabarber-ostekage
Jordbærkage med lemoncurd
Mandelkage med sommerbær




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)