Brittas hindbærtærte
Opskrift på hindbærtærte
250 g mel
125 g sukker
½ tsk. vaniljesukker
125 g kold smør
1 æg
Creme:
4 æggeblommer
4 spsk. sukker
4 dl piskefløde
Hindbærgelé:
300 g hindbær
150 g sukker
4 blade husblas
Prøv også: Sukkerfri hindbærtærte
Sådan laver du hindbærtærte
Bland sukker, mel og vaniljesukker, hak smørret i og saml dejen med ægget.
Stil dejen koldt i 30 min., rul den ud og læg den i en 28 cm tærteform.
Sæt den ubagte tærte på køl i 30 min. og bag den herefter ved 200° i 15 min.
Pisk æggeblommer og sukker luftigt, tilsæt fløden, mens der piskes, og pisk, til cremen tykner lidt.
Kom cremen i tærtebunden, bag den ved 200° i 25 min., til den har sat sig, og lad den afkøle helt.
Udblød husblassen og kog hindbærrene med sukker ved svag varme i 10 min.
Rør husblassen ud i hindbærrene og lad geléen køle til stuetemperatur.
Kom forsigtigt geléen over kagen og stil den på køl i 5-6 timer.
Prøv også: Hindbærtærte med limecreme og sprød bund