Opskrifter
Fastelavnsboller med marmelade og nøddedrys
Torsdag, 20. februar 2020Opdateret I gårAf Christine Bille Nielsen. Foto: Henrik FreekFoto: Henrik Freek
Disse nemme fastelavnsboller er fyldt med dejlig marmelade og toppet med lækker nøddedrys. En favorit hos både store og små!

2 t
12 stk
Fastelavnsboller
50 g gær
½ dl lunkent vand
2 dl kærnemælk
50 g smør
75 g sukker
1½ tsk. salt
Ca. 475 g hvedemel
Fyld og pynt
Ca. 1½ dl marmelade
1 æg til pensling
50 g hasselnøddeflager
Fremgangsmåde
- Opløs gæren i vandet. Tilsæt kærnemælk.
- Smelt smørret, og bland det med kærnemælk og gær.
- Tilsæt sukker, salt og det meste af melet.
- Ælt dejen, og tilsæt evt. mere mel, til dejen er blød og glat. Lad den hæve tildækket i 1 time.
- Form dejen til 12 boller, og læg dem på 2 bageplader med bagepapir.
- Fyld og pynt Lav en fordybning i hver bolle, og fyld hullet med marmelade.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg, og drys med hasselnøddeflager.
- Lad bollerne hæve i 30 minutter.
- Varm ovnen op til 180°, og bag bollerne i ca. 12 minutter.
- Lad dem køle lidt af på en bagerist, og servér dem lune.

Dessert & Kage
Fastelavnsboller med mascarpone og kirsebær

Dessert & Kage
Kæmpe fastelavnsbolle med marcipanfyld og flødeskum