Opskrifter

Ingefærkage

Mandag, 25. august 2008af Redaktion
225 g mørk sirup1½ dl kogende vand1 tsk. natron125 g smør125 g lys muscovadosukker1 æg4 kugler syltet ingefær i lage, hakket fint2 tsk. stødt ingefær½

225 g mørk sirup
1½ dl kogende vand
1 tsk. natron
125 g smør
125 g lys muscovadosukker
1 æg
4 kugler syltet ingefær i lage, hakket fint
2 tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt nellike
1-2 tsk. stødt kanel
1 tsk. bagepulver
400 g hvedemel


Bland kogende vand med sirup og natron. Afkøl. Rør smør og sukker luftigt. Bland æg og syltet ingefær i. Sigt mel, bagepulver og krydderier i. Fold så den afkølede sirupsmasse i skiftevis med melet. Kom i en bradepande 30 x 40 cm og bag ved 180° i 1 time. Lad den sætte sig 1 døgn før servering.

Kagen er fortrinlig til at afrunde et indisk inspireret måltid. Vi kan foreslå: Tikka-kylling med tomat-agurkesalat, Stærke rejer i myntesovs og Kardemommeis.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen