Opskrifter

Nem opskrift på Semlor: Svenske fastelavnsboller

Fredag, 9. februar 2018Opdateret I gåraf Christine Bille Nielsen, foto: Carina Krüger
De svenske fastelavnsboller Semlor er lidt anderledes end de danske, men har både lækker creme indeni, masser af flødeskum og er nemme at lave.
1 t og 20 min
12 stk
Semlor dej
2 dl mælk
50 g smør
25 g gær
1 æg
1 tsk. stødt kardemomme
50 g sukker
½ tsk. salt
450 g mel
Pensling: 1 æg
Creme
150 g marcipan
50 g mandler
2-3 dl mælk
1 vaniljestang
Pynt
½ l piskefløde
6 spsk. flormelis

Fremgangsmåde

TIP: I stedet for creme kan du komme 1 spsk. syltetøj i hver bolle eller komme både syltetøj og creme i bollerne.

  1. Lun mælken. Skær smørret i små tern og lad dem smelte i mælken.
  2. Opløs gæren i mælken.
  3. Tilsæt æg, kardemomme, sukker, salt og mel.
  4. Ælt dejen grundigt, til den er blød og ensartet.
  5. Dæk ælteskålen med køkkenfilm og lad den hæve lunt til dobbelt størrelse.
  6. Del dejen i 12, form dem til helt runde boller og stil dem på en plade med bagepapir.
  7. Lad dem hæve til dobbelt størrelse.
  8. Pensl bollerne over det hele med æg.
  9. Bag bollerne ved 175° varmluft i 15-20 min., til de er smukt brune over det hele. Lad bollerne køle af.
  10. Skær en trekant i toppen af hver bolle med en savtakket kniv.
  11. Pil krummen i midten af bollerne ud, så der bare er en ca. 1 cm tyk skal af bollen tilbage.
  12. Creme Riv marcipanen groft og hak mandlerne.
  13. Skrab kornene ud af vaniljestangen. Rør marcipan, krumme, mandler og vaniljekorn sammen i en skål.
  14. Spæd til med mælken til en cremet konsistens.
  15. Fordel cremen i bollerne.
  16. Pisk fløde og 4 spsk. flormelis til skum.
  17. Sprøjt rigeligt med flødeskum i bollerne og læg den øverste top ovenpå.
  18. Drys flormelis over bollerne inden servering.