Kend din salat
Radicchio
Faste hoveder af smukke, røde blade med tydelige, hvide midterribber. Smagen er meget stærk, og radicchio kan derfor med fordel blandes med mildere salater. Den bitre smag kan dog mildnes, hvis salaten lægges i koldt vand en times tid før brug.
Sæson: hele året.
Romaine
Salaten kan kendes på de kraftige, opretvoksende blade, der danner et højt hoved. Bladene er lange og har en kraftig og sprød midterribbe. Smagen er mild og let nøddeagtig.
Højsæson: juni-september.
Frisée
Populære madopskrifter på familiejournal.dk
Muffins i massevis 15 gode opskrifter på svinemørbrad Aftensmad på 15-20 minutter (20 gode opskrifter)Krøllet salat med krusede og fint fligede blade, der yderst er frisk grønne og mod midten af det løst opbyggede hoved gullige. Smagen er aromatisk, skarp og let bitter.
Sæson: marts-november.
Rødbedeblade
Spæde blade, der kan kendes på den kraftige, røde midterribbe. Smagen er mild lidt hen ad rødbeder med en let nøddeagtig eftersmag.
Sæson: juni-september.
Hjertesalat
Salaten, der også kaldes mini romaine, er kendetegnet ved et kompakt, aflangt hoved med sprøde og saftige blade. Bladene er næsten hvide i midten og mørkere grønne yderst. Smagen er delikat, mild, sød og god at blande med de mere bitre salater.
Højsæson: juni-september.
Feldsalat
- eller vårsalat, har grønne, tykke og runde blade med kort stilk. Smagen er mild krydret med en let nøddeagtig aroma.
Højsæson: juni-september.
Julesalat
Et fast hvid-gult, spidst hoved, der også findes i en lyslilla variant. Julesalat udvikles i mørke, og smagen er sødlig og let bitter.
Sæson: november-april.
Grøn krølsalat
Kaldes også grøn egeblad eller pluksalat, har et løst opbygget hoved, hvor de enkelte blade er dybt indskårne og kan minde om egeblade - deraf navnet. Smagen er frisk, mild og nøddeagtig.
Højsæson: juni-september.
SE OGSÅ: Fyldige middagssalater
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.