Myntesalat med pærer
(4 pers.)
250 g grønne asparges
100 g snapærter
1 dl mynteblade
½ romaine- el. icebergsalat
¼ agurk
2 pærer
50 g valnødder
½ bakke karse
1 tsk. flagesalt
Dressing
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. æbleeddike
1 tsk. blomsterhonning
1 dl rapsolie
2 spsk. piskefløde
Salt og peber
Tilbehør
Flutes el. groft brød
Bræk enderne af aspargesene og kog dem 5-7 min. i letsaltet vand afhængig af tykkelsen. Snit salaten groft, skær agurken i stave og pærerne i smalle både. Bland grønsager, mynte, pærer, klippet karse og salt i et fad eller skål.
Dressing: Pisk sennep, æbleeddike, honning og et nip salt sammen. Pisk olien i lidt ad gangen. Pisk fløden i og smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten og server.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Om mynte
Æblemynte er en ny sort med hvidspættede blade, der både smager af mint og æble. Chokolademynte har brunlige stilke og smager som en skøn blanding af chokolade og mint. Der findes mange slags mynte, men et par stykker i haven rækker som regel. Myntesmagen varierer meget i styrke. Hjemmedyrket mynte og mynte købt i bundter har kraftigere smag end mynte købt i potter.
En duft af mynte...
Chokoladecreme
med mynte
Citron-myntekage
med marinerede
bær
Thaisalat med mynte
Vaniljecreme med
mango, mynte og
bananer
Fiskefiletter med
mynte-ærtesovs
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)