Dildsnegle med spelt
(20 snegle)
30 g gær
25 g smør
4 dl vand
Ca. 600 g sigtet speltmel
1 tsk. stødt fennikel el. anis
1 tsk. salt
Fyld
½-1 bdt. dild afh.
af størrelsen
75 g blødt smør
1 spsk. citronsaft
Pensling og pynt:
Æg
Flagesalt
Smuldr gæren i en skål. Smelt smørret og tilsæt vandet. Hæld væsken over gæren og rør det glat. Tilsæt næsten alt melet, fennikel og salt og ælt dejen med håndmikser eller røremaskine 10-15 min. Hæver lunt tildækket 50 min.
Fyld
Hak dilden og bland den med blødt smør og citronsaft. Rul dejen ud på meldrysset bord i ca. 40 x 50 cm. Bred fyldet på og rul dejen sammen som roulade. Skær den i 20 skiver og læg dem på plade med bagepapir med skæresiden opad. Efterhæver tildækket 20 min. Pensl sneglene med æg og drys salt på. Bag dem midt i ovnen 10-12 min. ved 225°.
Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere gode brød...
Madpakkeboller
Rustikke baguetter
Foccaciaboller