Opskrifter

Dampet lyssej med reje-sellerimousse

Tirsdag, 12. april 2011af Redaktion
Ugens supernemme middag

(4 pers.)
25 min.

200 g rejer
1 pasteuriseret æggehvide
1 skalotteløg, finthakket
2 spsk. piskefløde
Revet skal og saft af ca. ½, usprøjtet citron
2 af de inderste stilke i et bundt bladselleri
4 stykker lyssej på ca. 150 g stykket
1 dl hvidvin
300 g småbladet spinat
Salt og peber

Tilbehør
Risblanding

Blend 150 g rejer med lidt af æggehviden, til det er en creme. Brug kun den mængde hvide, der skal til for at skabe en lidt fast og luftig creme. Hak de sidste rejer groft. Hak sellerien fint. Vend løg, pisket fløde, citronsaft og skal, selleri, salt og peber i og smag til. Læg fisken i en bund af vin og damp i ovnen i 4 min. ved 220°. Vend vinen rundt med den skyllede spinat, der derved falder sammen. Anret med bund af spinat, fisk og mousse som top. Giv kogt risblanding til.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

SMUKKE TALLERKENER

Dekorative keramiske tallerkener i flotte pastelfarver.
Den rillede tallerken fås i shoppen for 39 kr... (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Lakselasagne
Laksefilet med gratineret portobello
Lyssej med asparges og stenbiderrogn


Find masser af inspiration til aftensmaden på de travle hverdage her...




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)