Opskrifter

Fasanbryst i æble-nøddesauce

Mandag, 4. oktober 2010af Redaktion
Et mørt stykke kød, med en lækker sauce til

(4 pers.)

3-4 æbler
10 g smør
2 stilke citrontimian
500-600 g fasanfilet (Dansk Vildt, bl.a. i Irma)
30 g smør
3-4 knuste enebær
Salt og peber
1 dl kraftig fasan- el. vildtfond
1½ dl piskefløde el. madlavningsfløde
2-3 spsk. calvados (findes i miniflasker)
50 g grofthakkede
hasselnøddekerner


TIP

Det kan selvfølgelig også laves med fasanbryst på ben, det skal have ca. 10 min. længere i ovnen.

Del æblerne i både uden kerner og lad dem halvmørne med citrontimian i en gryde i 10 g smør. De skal ikke skrælles, så koger de for meget ud. Læg æbler med væde i et ildfast fad. Krydr fasankødet med salt, peber og enebær og brun det hurtigt på pande i 30 g smør. Læg kødet oven på æblerne. Kog panden af med fond, tilsæt calvados og fløde, kog igennem og smag til med salt og peber. Hæld saucen i fadet og sæt det i ovnen ca. 10 min. ved 200°, til kødet føles mørt.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Lav evt. retten sammen med persillekartofler og marinerede rødbeder. Du finder opskriften på marinerede rødbeder her...

Find flere opskrifter her...
Normannisk kylling med æble
Risotto med laks og bønner
Coq au vin