Fyldt skinkemignon med salsa verde
(3 pers.)
1 skinkemignon (400 g)
75 g feta
100 g ærter
150 g bacon i skiver
1 bdt. bredbladet persille
2 sardelfileter
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 spsk. kapers
1 spsk. sennep
1 dl olie
Peber
Tilbehør
Kogte kartofler og tomatsalat
Hak feta og ærter groft og bland det til en grynet masse. Skær en lomme i mignonen og kom fyldet i. Læg mignonen i et ovnfast fad med baconen over og steg den i 30 min. ved 200°. Hak persille, sardeller, løg, hvidløg og kapers fint og bland det med sennep. Pisk olien i lidt ad gangen og smag til med peber. Server med kogte kartofler og tomatsalat.
Madopskrift: Kristina Marckmann
SMUKKE TALLERKENER
Dekorative keramiske tallerkener i flotte pastelfarver.
Den rillede tallerken fås i shoppen for 39 kr... (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Skinke med spidskålssalat
Italiensk skinkefad
Marineret kyllingebryst og salat
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)