Opskrifter

Hakket oksekød med thailandsk pift

Mandag, 13. april 2009af Redaktion
Sådan giver du et pund hakket oksekød en smag af østerlandsk kogekunst

(4 pers.)
15 min.

1 stor iceberg
100 g risnudler
2 spsk. jordnøddeolie
3 små løg, finthakkede
1 fed hvidløg, finthakket
1 rød chili i tynde ringe
2 cm ingefær (evt. syltet)
500 g hakket oksekød
2 spsk. oystersovs
1 spsk. soja
Saften af 1 citron el. 2 spsk. lys vineddike
1 spsk. sesamolie
1 rød peberfrugt
2 gulerødder
½ agurk
Lidt grønt drys
1 håndfuld peanuts

Hak alt det grønne undtagen iceberg, der bare skal ligge som store blade. Risnudlerne koges efter anvisning på pakken. Kom jordnøddeolie i en wok og steg løg, hvidløg, chili og ingefær i 2 min. Kom kødet ved og steg det ved høj varme under omrøring. Tilsæt oystersovs, soja og citron, smag til med salt, peber og lidt sesamolie. Anret nudlerne på salatblade, kom hakket kød og snittet grønt ved og drys med grønt og peanuts.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere thai-inspirerede opskrifter...
Thaistegte kyllingeboller
Krydret and fra Thailand