Opskrifter

Køkkenskole: Svinemørbrad

Fredag, 4. september 2009af Redaktion
Svinemørbrad er magert, lækkert kød, og her kan du lære, hvordan man renser og tilbereder den på bedste manér

Af Anne Skovgaard-Petersen

Svinemørbrad hører til i den magre afdeling, 3,7 g fedt pr. 100 g, og derfor skal den steges varsomt for ikke at blive tør. Den må ikke oversteges, så bliver kødet tørt og trist.
Kødet er mest saftigt, når centrumtemperaturen er 62-68°.
Vacuumpakkede svinemørbrad, som meget ofte er på tilbud, er ikke afpudsede og skal først en tur under kniven, så bimørbraden og den tykke sene fjernes.

Her kan du se en trin for trin-vejledning for, hvordan man renser og fylder en svinemørbrad

Se 3 gode måder at tilberede svinemørbrad på her...

LIDT OM HYGIEJNE

• Det er praktisk at have flere skærebrætter, så kød, fisk og grønsager ikke blandes.
• Tag først kødet ud af køleskabet, når det skal tilberedes.
• Optø helst frosset kød i køleskab og undgå dryp fra optøede kødvarer på andre varer i køleskabet.
• Vask hænder før og efter berøring af rå madvarer.
• Skift karklud mindst hver dag - og husk, at karkluden skal vaskes ved mindst 60°.
• Vask skærebræt og kniv grundigt i varmt vand og opvaskemiddel efter udskæring af råt kød - og lad det tørre helt, før det bruges igen.
• Sæt middagsrester hurtigt i køleskabet, også selv om de stadig er lune.

Prøv også...
Mørbradgryde
Farseret mørbrad i nye gevandter
Svinemørbrad med kartoffel-svampegratin

Find mange flere retter med mørbrad her...

Se også...
Køkkenskole: Lær at lave lækre frikadeller
Køkkenskole: Kogte artiskokker